Uge 9
Uge 9 har været en travl uge på farmen. Der er blevet bygget om, og der har været et par murere for at hjælpe til. Tirsdag gik vi i gang med at mure vægene rundt om stalden til så der bliver mere læ derinde. Vi fik onsdag hjælp fra et par håndværkere fra Kamuzinda. Og de har arbejdet med dette hele ugen. Trappen op til loftet er blevet flyttet, så der nu er plads til to farestie mere i rækken. Der er blevet sat en væg op ved foderlageret så man i fremtiden skal gennem en dør for at komme ind i farestalden. Det er her vi har både farestierne og fravændingsstierne.





Vi har brudt et par vægge ned i den gamle stald så vi nu har flere store stier til opfedning. Det er meningen at depotrummet med generatoren skal flyttes til loftet på den store stald så vi kan udnytte pladsen der. Der skal så laves yderligere tre fedestier i det gamle depot. Det er nok lidt forvirende hvis ikke man har været her på farmen, men det korte af det lange er at vi rykker lidt rundt og slår nogle stier sammen så vi får mere overskuelighed og orden. Og lidt mere plads til opfedning.

Torsdag var Pontiano og jeg igen i Kampala for at forsøge at lave en god aftale med Qality cut om at aftage vore grise. Vi havde en slagtet gris med til fremvisning.(se uge 7) De var overraskede over at se hvor god kvalitet vores kød var, og vi blev lovet en rigtig god pris.Så nu ser det ud til at det kan blive en god forretning at fede grisene op.
Lørdag var jeg et smut henne ved Pastor Fred for at kigge til lejepladsen( se uge 4) Den er nu blevet restaureret, og ser rigtig fin ud igen. Han havde et par spørgsmål som jeg havde lovet at kigge på, så jeg skal derhen igen i denne uge og hjælpe dem helt færdig.


Den restaurerede legeplads med pastorens nye skolebygning i baggrunden til højre..
Pga. regnvejr har bygningen af gyllepipelinen stået lidt stille i denne uge, men sidst på ugen blev det tørvejr så vi fik kørt et par læs grus ned af bakken så vi snart kan komme til at hente gylle dernede fra. Vi har kørt en slags stabilgrus på som vej, for at bilen skal kunne køre op dernedefra.


Hele gylleanlæget set oppe fra loftet. Betoncirklen til venstre er biogastanken
.
Søndag efter gudstjeneste var jeg rundt i Masaka ved nogle intreserede købere af bilen. Da jeg kun er mig selv til at bruge bilen nu kan det ikke betale sig, så den skal sælges. I dag var jeg så derinde igen sammen med Pontiano og snakkede med fire der var intresserede. Så jeg håber den snart er solgt.
Jeg skulle også have været på imigrationskontoret i dag men det var lukket på grund af international kvindedag........... Ja så visumansøgningen må blive en anden dag...
Mvh Martin