Uge 33

En uge hvor vi bl.a. har fået kalket vores hus næsten færdigt :-) Vi mangler dog stadig at pudse den sidste gavl op, men det er dog rart at det nu er størstedelen der ser hvidt og fint ud. Det var Lene og Manja der stod for den opgave. Lene har også været igang med at kigge på diverse foderblandinger, for da det er det hun bl.a. studerer derhjemme, så er det bare med at få gavn af den viden hernede. Så nu er der startet et lille forsøg op i 2 grisestier, som gennem et stykke tid skal fodres med hver sin blanding.

Den nykalkede side af huset!

Øf!

Der høstes bananer.

Manja har endnu engang taget sig af diverse hængepartier, som har været rigtig rart at få af vejen. Hun har også forsøgt at komme til at hjælpe Josef med tøjvask, hvilket dog viste sig at blive mere besværligt end som så. Det var jo et rigtig godt tilbud, men det var ikke så nemt at få ført ud i virkeligheden. Det lykkedes dog 1 eftermiddag, hvor de sammen fik vasket en del af tøjet.

Birgitte har brugt en del tid sammen med sekretær Josephine, på at gå igennem forskellige procedurer med regnskabet på computeren. Vi håber sådan at vi kan få hende kørt godt ind i det, så antallet af fejl i regnskabet kan minimeres. Dan har også arbejdet med hængepartier som bl.a. tag på hytten, batteri backup til farmen osv. Og så har han fået skældt lidt ud! Ikke altid det sjoveste, men nogle gange tror vi nu det er nødvendigt. Vi håber sådan at vi kan lære medarbejderne at tage mere ansvar og ikke bare lade som ingenting. Holdninger som at "det går nok" eller "det er der nok ingen der opdager" osv. kan godt gøre en ret frustreret i længden. Specielt når vi står og snart skal rejse hjem, så vil det være lidt lettere, hvis man havde følelsen af at alle gjorde deres bedste og også følte et medansvar for projektet. Nå, men nu må vi se, om denne uges opsang får nogen effekt.

Et par ture til Masaka er det også blevet til i ugens løb, en gris er blevet slagtet og parteret osv.
Lørdag tog Manja og Lene en tur på markedet, og senere på dagen tog de udflugt på en "boda-boda"  til Victoriasøen. Om aftenen nød vi kylling tilberedt på lokal maner, som et afskedsmåltid for Manja.

Slagtning til den store guldmedalje.

En Marabou stork ved Victoriabredden.

 
Manjas sidste aften i Kamuzinda. Chicken Luwombo på menuen!

Så er der serveret!
 

Søndag formiddag pakkede vi bilen og kørte til Kampala. Her fik vi os noget frokost inden vi tog til Gudstjeneste i den store pinsekirke i byen. Så var det kurs mod backpackers i Entebbe, hvor vi fik sat telt op og spiste noget aftensmad inden Manja blev kørt i lufthavnen. En stor tak for hjælpen til hende!

Lovsangskoret i Kpc. -det ser godt ud, og de synger godt!

Tak for denne gang, kom snart igen!