Uge 25 - 2009
Mandag morgen startede jeg ud med at gøre klar til at støbe gulv i en svinestierne. Ja, jeg tror nok at jeg har skrevet at jeg har støbt gulv i den sidste sti, men der var lige en mere som Pontiano syntes trængte til en renovering. Og den er tre gange så stor, som de andre... :) Efter formiddagspausen gik Jimmi og mig så igang med at lægge et nyt puslag i stien og da klokken blev 13 var der et nyt gulv og to trætte "gulvlæggere". Over middag hjalp jeg dem i shoppen med at få rette nogle fejl, der var i de indtastinger de laver til bogholdningen og så fik jeg ryddet lidt op omkring gården.
Så er der klar til at blive støbt!
Det meste af tirsdagen brugte jeg på at bygge smågrisehulen og nu mangler den kun at blive pusset. Anne Marie var det meste af formiddagen indenfor og efter formiddagspausen havde hun sin ugentlige engelsktime med Wasswa. Over middag tog hun sammen med Pontiano ud for at filme seks landmænd som man vist godt kan kalde mønsterlandbrug. Det er meningen af optagelserne skal bruges til at vise andre landmænd, hvordan man kan få succes ved at arbejde hårdt.
Så studeres der engelsk!
Om aftenen havde vi besøg af drengene og vi fik hjemmelavet pizza og kage. I løbet af aftenen spillede vi Ludo med Ugandiske regler. Jeg syntes at det var nogle dårlige regler, måske hænger det lidt sammen med at jeg kom på sidstepladsen;)
Onsdag formiddag fik jeg pusset muren som jeg havde bygget dagen før og nu er det kun småting der mangler inden der kan komme søer ind i stierne.
En næsten færdig hule
Torsdag formiddag gik med at jeg fik lavet stierne helt færdig og derefter blev der flyttet søer derind så jeg kunne komme igang med den næste sti. Resten af dagen blev for mit vedkommende brugt på at begynde på den næste sti. Anne Marie brugte det meste af dagen på at få lavet en opgave som skal afleveres til seminariet i Danmark. Ud over det fik hun også filmet forskellige ting rundt på farmen, bla. fik hun optaget noget hvor de pløjer med okser.
Det kan godt regne selvom det er tørtid
Fredag formiddag fik jeg lavet pusset murene på den næste sti så jeg mandag kan lave overdækning! Ud over det forsøgte jeg også at få lavet døren ind til en af værelserne i huset. Under arbejdet blev jeg dog afbrudt af Anne Marie som ringede og sagde at de nye voluntører ville ankomme omkring kl. 14. Derfor fik jeg lige pludselig meget travlt da Anne Marie ikke kunne hente dem. Vi havde taget fejl af datoen og det betød at de kom en dag før vi havde forventet.
I Masaka mødtes jeg med dem og vi gik på Ten Tables og fik os en god frokost. Indtil Anne Marie fik fri kl. 15 viste jeg dem lidt af byen så de nu ved lidt om hvor man kan købe forskellige ting. Derefter kørte vi til farmen hvor de fik set stedet hvor de skal bo de næste seks mdr. Aftenen blev sluttet af med en god middag og så var alle klar til at komme i seng.
Remember transportere nogle rafter!
Lørdag morgen startede vi ud med en tur til Kabonera, hvor der er marked hver lørdag. Turen på ca. 6 km foregik til fods så da vi over middag kom hjem var alle godt trætte. Middagen blev indtaget på Restaurent Halleluja hvor de nye voluntører fik smagt lidt på det Ugandiske køkken. Senere på dagen var Anne Marie og mig henne og se at Peter lavede mursten til hans fremtidige hus. Resten af dagen blev brugt på at slappe af i haven.
Peter forklarer hvordan man laver mursten
Søndag formiddag var vi i kirke i Kamuzinda, hvor de nye voluntører blev udt velkommen og de fik presenteret dem selv. Resten af dagen blev for de flestes vedkommende brugt med en bog og dagen blev sluttet af med en go' gang tomatsuppe!