Uge 13
Tirsdag holdt vi vores månedlige status. Jeg hjalp lidt til i butikken, med at tælle mad op. Vores nye grisevægt blev desinfiseret og vasket grundigt, så den kunne være klar til vejning. Og så blev der slagtet en gris, i påskens andledning.
Onsdag blev alle grisene så vejet, med undtagelse af søerne. Det er dejligt endelig at kunne veje grise på 80 kilo. Den slagtede gris blev skåret ud, og jeg fik renset nogle meter tarme.
Torsdag gik Pontiano og jeg så i gang med vores pølseprojekt. Vi har længe gået og snakket om at det kunne være spændende at lave pølser, og måske en god forretning, da pølser er ret dyre her. Så vi fik hakket et kilo kød og blandet en pølsedej. Og det var faktisk ikke så vanskeligt som jeg havde frygtet, og vi fik lavet nogle meter udmærkede pølser. Det var dog noget bøvl at rense tarmene, og meget tidskrævende.

Det færdige produkt.

Og tilberedt smagsprøve. Smagen er som medister, og bliver lige lidt bedre af at den er hjemmegjort ;-)
Torsdag aften var jeg inde ved familien Pontiano. Hans kone Rogers havde tilberedt en rigtig lækker skinke i deres stenovn, og det var vores skærtorsdags fejring.
Fredag blev de sidste grise data fra vejningen udregnet, og om aftenen var jeg til grill, ved Café Frikadelle i Masaka. Jeg blev derinde til Lørdag hvor fam. Jespersen havde inviteret til fødselsdag.

Fødselsdagsfest i Masaka.
Søndag var jeg sammen med Pontiano og hans famillie til gudstjeneste i Kamuzinda. De havde offergaver med og fik velsignet deres lille ny i kirken. En meget rørende ceremoni, hvor hele kirken ber for den lille og byder ham velkommen i menigheden.

Pontiano med famillien i kirken.
Efter gudstjenesten var der påskefrokost for alle arbejderne på farmen hos Pontiano. Med matoke, ris, ged, kylling og spaghetti.
Søndag aften var jeg så igen ude med Pastor Fred for at vise Jesus film, og denne gang lykkes det. Det var et stort tilløbsstykke i Cabonera, og mange mennesker fik et godt budskab med hjem. Det er ret svært at beskrive den stemning der er, når man viser film med en projektor, på et ophængt lagen, og der står og sidder ca. 200 børn og voksne rundt om en.

Ja- sådan ser det ud på afstand... den afrikanske nat kan være ret sort.....
Mvh Martin