Uge 35

En uge der har stået på oprydning, udsalg og ferie. Da vi snart rejser til Danmark igen, har især Birgitte og med hjælp fra Lene brugt noget at ugen på at få ryddet op i alle vores ting i huset. Tøj er blevet sat på udsalg i butikken, til medarbejdere og naboer store fornøjelse. Vi vil gerne gøre lejligheden til mindre vores og mere noget i retning af et voluntørhus for skiftende gæster og voluntører.

 

Dan har brugt tid på at have medarbejder samtaler og lave arbejdsbeskrivelser til specielt natte og aftenvagterne.

Og så har vi oplevet uvejr. 15 minutters storm blev det til og en masse regn. Det lyder måske ikke af så meget men det var da nok til at vælte nogle bananpalmer og en vasketøjsstang fuld af nyvasket tøj :-( Det var dog nådigt sluppet, jeg tror nok der var folk der blev ramt værre end os. Men det virkede rigtig voldsomt da det stod på.
Væltet tøjstativ og bananer efter regnen.

Fredag morgen pakkede vi bilen og gav os ud på en 6 timer lang køretur. Lene valgte ladet, så hun var en anelse krebsefarvet da vi nåede frem :-) Vi kørte til en sø, Lake Bunyoni, som ligger i 1950meters højde og tæt ved grænsen til Rwanda. Det var en smuk køretur til et endnu mere smukt sted. Her  brugte vi tiden på at sejle i kano, spise god mad, nyde Guds flotte og facinerende skaberværk med søen og bjerge, pakke os godt ind i varmt tøj om aftenen og så igen oplevede vi noget af en kraftig byge. Vi fandt heldigvis en skole vi kunne stå lidt i læ af, mens regnen piskede ned.

Søndag formiddag kørte vi retur til Masaka, hvor det kom til at passe med at vi kunne spise aftensmad inden vi tog helt hjem.


Ella tog en lur i kanoen.


Udsigt over søen


En lille bitte ø kaldet "punishment"(straf). Her blev unge piger helt indtil 60érne sat ud, hvis de blev gravide udenfor ægteskabet.


Vores fine lille båd.


Ja Uganda kan godt komme til at ligne Færøerne når det regner!


Ella nød nogle minutter med hundehvalpene


Så er der friskpresset passionjuice!